Dans dig glad til ALT for damernes årlige danse-event i København

Majspandekager med kødsovs
Foto: Thomas Hergaard

Majspandekager med kødsovs - opskrift fra Hjemmet

Majspandekager med kødsovs

(4 personer)
Print

Arbejdstid: 45 min.
Hviletid: ca. 30 min.
Stege/kogetid: 30-45 min. (evt. på 2 pander)
Fryse-egnet (hvis kødet ikke er optøet)
Majspandekager:
3 æg
1 tsk groft salt
75 g majsmel
125 g hvedemel
ca. 4 dl vand (evt. halvdelen øl)
majsolie (til stegning og fadet)
Kødsovs:
500 g hakket oksekød
1 løg (hakket)
1 spsk olie
1 rød chili (skiver)
1 grøn peberfrugt (små stykker)
4 tomater (små stykker)
salt
evt. lidt vand
3 spsk friske krydderurter (f.eks. persille og oregano)
1 dåse kogte brune kidneybønner (afdryppede)
Avocadosalat:
1 lille romainesalathoved (strimler)
2 avocadoer (skrællede, tern)
1 lime (saft)
2 spsk rødløg (hakket)
Tilbehør:
evt. lime

  1. Pisk æg, salt, majsmel og mel sammen. Tilsæt gradvist vand og evt. øl og pisk, til dejen er ensartet. Lad dejen hvile i køleskab i mindst 30 min. Rør evt. mere vand i, hvis dejen er for tyk.
  2. Varm panden godt op med olie. Hæld ca. ½ dl dej på panden og steg pandekagen, til den er lysebrun (et par min. på hver side).
  3. Kødsovs: Steg løgene klare i olie i en tykbundet gryde og tilsæt kødet med chili og peberfrugt.
  4. Steg i nogle min. og tilsæt tomat, salt, krydderurter og bønner. Kog i ca. 10 min. og spæd evt. med vand, hvis retten er for tør. Smag til med salt, krydderurter og chili.
  5. Bland salat med avocado, limesaft og rødløg og krydr med salt og peber.
  6. Servér lune pandekager med kødfyld og avocadosalat.
Se, hvad vi ellers skriver om: Madpandekager og Hovedret