Ingredienser
Arbejdstid: 45 min.
Ikke fryse-egnede
200 g marcipan
1 citron (usprøjtet)
1 tsk lakridspulver
100 g hvid chokolade
lakridspulver
- Ælt marcipanen sammen med fintrevet citronskal og lakridspulver. Tril den til en pølse, del den i 10 lige store stykker og form dem til kugler. Stil dem koldt.
- Hak den hvide chokolade groft og smelt den i en skål over vandbad.
- Dyp kuglerne i hvid chokolade, lad dem dryppe af og læg dem på et stykke bagepapir. Drys med lakridspulver og stil dem til afkøling et tørt og køligt sted – dog ikke i køleskabet.