Giv et blad i julegave. Eller forkæl dig selv med en skøn julegave. Priser fra 149 kr.

Marcipansmåkager med spiselige blomster
Marcipansmåkager med spiselige blomster - sommerens fineste kager.

Marcipansmåkager med spiselige blomster

Marcipansmåkager med spiselige blomster

Disse små, sprøde marcipansmåkager med hvid glasur og spiselige blomster kan både bruges som en fin værtindegave eller som smukt spiseligt bordpynt til en sommermiddag.

printer Print

Ca. 20 småkager

Småkager:
150 g hvedemel50 g flormelis
100 g marcipan
100 g smør
½ æg

Pynt:
100 g flormelis
2-3 spsk vand
Usprøjtede, spiselige blomster, f.eks. forglemmigej, syren, stedmoderblomst, skovsyreblomst

Sådan gør du

Småkager: Kom mel og flormelis i en skål. Riv marcipanen groft, og rør den i dejen. Riv smørret groft, og smuldr det i. Saml dejen med ægget, og kom den på køl i ca. en time. Rul dejen ud mellem to stykker bagepapir, og udstik småkager med en rund eller riflet kageudstikker. Bag småkagerne ved 200 grader i 5-7 minutter, og lad dem køle helt af.

Pynt (umiddelbart inden servering): Rør flormelis og vand til glasur, og pynt småkagerne med glasur og blomster. 

TIP: Server småkagerne en-to timer efter pyntning, går der længere tid, begynder blomsterne at blive trætte. 

Se, hvad vi ellers skriver om: Cookies, Småkager og Marcipan