Mexicansk opskrifter
SPONSORERET indhold

Fajitas med oksekød og melfrie tortillas

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Her får du opskriften på tre mexicanske klassikere.

Af: Jane Faerber Foto: Columbus Leth
06. mar. 2015 | Opskrift | Fit living

Ingredienser

FAJITAS MED OKSEKØD
4 PERSONER
600-800 g flanksteak
FAJITA-MARINADE:
½ dl tamari (glutenfri soja)
½ dl limesaft (ca. 6-8 lime)
3 fed hvidløg
2 spsk kokossukker
2 tsk stødt spidskommen
PEBERFRUGT OG LØG:
2 løg
2 røde peberfrugter
1 gul peberfrugt
1 grøn peberfrugt
saften fra ½ lime
salt og godt med friskkværnet peber
kokosolie til stegning
GUACAMOLE:
3 modne avokadoer
1 fed finthakket hvidløg
saft af 1 lime
1 tomat skåret i tern
½ tsk stødt chilipulver
2 spsk finthakkede korianderblade
salt og friskkværnet peber
TILBEHØR:
200 g cremefraiche 38 % 200 g revet ost

MELFRIE TORTILLAER
6 STK.
60 g mandelmel
1 dl kartoffelfibre
1 spsk loppefrøskaller
2 æg
30 g smeltet smør
1 lille håndfuld korianderblade (kan udelades)
1 dl kogende vand
1 tsk salt

PICO DE GALLO
600 g store modne tomater
1 løg
1 rød chili
1 grøn chili
1 stort bundt koriander
saften fra 1-2 lime
1-2 tsk salt

Sådan gør du:

FAJITAS MED OKSEKØD
Bland marinaden, og lad kødet marinere heri i 5-6 timer eller natten over. Opvarm en grillpande til høj varme, og steg kødet ca. 3-4 minutter på hver side. Kødet må gerne steges lidt hårdt, så det får en sprød skorpe. Tag kødet af, og lad det hvile i ca. 4-5 minutter, inden du skærer det i tynde strimler. Skær løg og peberfrugter i tynde skiver.

Varm kokosolie på en pande, og steg løg og peberfrugter, til de er møre. Krydr med salt, peber og limesaft. Fordel de stegte grønsager i et stort fad, og læg kødstrimlerne ovenpå. Halver avokadoerne, og fjern stenene. Tag kødet ud, og mos det groft i en skål sammen med hvidløg og limesaft. Bland resten af ingredienserne i. Server i skåle med guacamole, pico de gallo, cremefraiche, revet ost og tortillaer.

MELFRIE TORTILLAER
Opvarm ovnen til 180 grader varmluft. Bland mandelmel, kartoffelfibre, loppefrøskaller og salt i en skål. Kom æg, smeltet smør og finthakket koriander ved, og pisk det godt. Hæld kogende vand i, og pisk igen.

Fordel nu dejen i runde klatter på to bageplader med bagepapir. Glat dem så tyndt ud, du kan, med en dejskraber dyppet i koldt vand. Alternativt kan du presse dem flade ved at lægge et lille stykke bagepapir henover og rulle dem med en kagerulle. Bag dem i ovnen i ca. 12 minutter, eller til de bliver gyldne i kanten. Tag pladen ud, løsn tortillaerne fra bagepapiret med en spatel, og lad dem afkøle.

PICO DE GALLO
Skær tomaterne i tern, og knug dem fri for væde. Pil og hak løget fint. Flæk chilierne, fjern frøene, og hak chilikødet og koriander fint. Bland nu alle ingredienserne i en skål, og lad den trække før servering. Smag til med salt.

Her får du opskriften på tre mexicanske klassikere.

Opskrifterne er fra Jane Faerbers kogebog, LCHF Året rundt, Politikens Forlag, 250 kr.