Middagssalat med bøf og edamamebønner
SPONSORERET indhold

Middagssalat med bøf og edamamebønner

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Lækker salat med skiver af mørt oksekød.

Af: Mikkel Adsbøl, Betina Hastoft og Thomas Hergaard Foto: Mikkel Adsbøl, Betina Hastoft og Thomas Hergaard
07. mar. 2016 | Opskrift | Hjemmet
4 personer

Ingredienser

Arbejdstid: 25 min.
Stegetid: ca. 10 min.
2-3 møre oksebøffer
salt og peber
1 spsk. olivenolie
15 g smør
Desuden:
250 g edamamebønner (fra frost)
2 forårsløg
200 g cherrytomater
1 lille bdt. radiser
75 g blandede spæde salater
Dressing:
3 spsk. olivenolie
2 spsk. citronsaft
1 tsk. dijonsennep
Tilbehør: fuldkornsbrød

  1. Krydr kødet med salt og peber.
  2. Varm olie og smør op på en pande, til smørret er gyldent og afbruset. Brun bøfferne på begge sider ved god varme. Steg bøfferne færdig ved jævn varme i 3-4 min. på hver side. Skær kødet i tynde skiver.
  3. Kog bønnerne i 5 min. i letsaltet vand. Kom dem i en sigte, og overbrus med koldt vand. Afdryp.
  4. Snit forårsløgene, og skær tomaterne i halve. Skær radiserne i skiver. Skyl salaten grundigt, og afdryp den.
  5. Fordél salaten i bunden af et fad. Fordél tomater, forårsløg, radiser og bønner over. Læg kødet herover.
  6. Pisk dressingen sammen, og dryp den over salaten.