morgenmad
SPONSORERET indhold

Tomat med æggefyld

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Du kan også bruge rød peberfrugt i stedet for tomat, hvis du ønsker variation i retten.

Af: Henrik Duer, Stine Junge Albrechtsen & Susanne Knutzen Foto: Mikkel Adsbøl
26. jun. 2015 | Opskrift | Fit living
1

Ingredienser

2 mellemstore tomater (200 g)
1 æg (60 g)
salt, peber
40 g røget svinemørbrad
1 lille forårsløg (10 g)
1 tsk frisk purløg (kan udelades)
1 hel skive rugbrød (50 g)

Sådan gør du:

Skær toppen af tomaterne, og fjern forsigtigt indmaden med en ske (200 g tomat, efter at indmad er fjernet). Det er vigtigt, at tomaten er fri for indmaden og uden huller, da den skal rumme æggemassen. Slå ægget ud i en lille skål. Rør ægget let sammen med salt og peber.
Skær røget mørbrad ud i små tern. Rens forårsløg, og skær i fine skiver. Fordel mørbrad og forårsløg i tomaterne, og hæld æggemassen over. Fyld kun tomaterne ca. ¾ op med æggemassen, så det ikke løber over ved bagning.
Sæt tomater på en bageplade beklædt med bagepapir. Bag tomaterne ca. 20 minutter ved 180 grader varmluft. Tomaterne er færdige, når æggemassen er fast. Drys dem gerne med lidt purløg, toppen af forårsløget skåret fint ud eller anden krydderurt. Serveres med en skive rugbrød, som evt. kan ristes.

Energi pr. portion: 295 kcal, fedt 7,9 g, kulhydrat 37 g, protein 20 g

Opskriften er fra kogebogen: Tab 12 kilo på 12 uger