Giv et blad i julegave. Eller forkæl dig selv med en skøn julegave. Priser fra 149 kr.

Müsliboller
Foto: Skovdal & Skovdal, Stine Christiansen Müsliboller

Müsliboller

Müsliboller

printer Print

15 boller:
5 dl koldt vand
1½ dl surdej (se side 113)
500 g hvedemel
100 g grahamsmel
15 g salt
200 g honningristet müsli (se opskrift neden for)
50 g rosiner
lidt olie
lidt havreflager til drys


Honningristet müsli (ca. 750 g):
150 g honning
90 g rørsukker
600 g havreflager
75 g hasselnødder
75 g mørke rosiner

Sådan gør du

Boller:
Rør vand og surdej sammen. Tilsæt hvedemel, grahamsmel og salt, og ælt dejen blank og elastisk. Ælt til sidst forsigtigt müsli og rosiner i. Kom dejen i en oliesmurt skål med låg, og lad den hæve til ca. dobbelt størrelse ved stuetemperatur – det tager ca. 3 timer.

Vend dejen ud på et meldrysset bord. Drys lidt havreflager over dejen, og hak eller skær den forsigtigt ud til 15 boller. Sæt dem på en bageplade med bagepapir.

Bag straks bollerne ved 250 grader i ca. 20 minutter. Flyt dem over på en bagerist, og lad dem køle af.


Honningristet müsli:
Kom honning og rørsukker i en gryde, og varm det op, til det er smeltet sammen. Bland det sammen med havreflager og hasselnødder. Fordel massen på en bradepande med bagepapir, og rist den i ovnen ved 140 grader i 3 x 40 minutter. Vend godt rundt i müslien mellem hver ristning. Müslien er færdig, når den er flot gylden. Lad müslien køle af, og vend til sidst rosinerne i.

Opbevar müslien i en lufttæt beholder. Den kan holde sig i tre måneder.


PRØV OGSÅ: Dalarhvedebrød