Mysliboller langtids hævning
SPONSORERET indhold

Mysliboller

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Bollerne får en super smag og konsistens af den lange hævning.

Af: Rikke Holm Foto: Mikal Schlosser
01. jul. 2016 | Opskrift | Fit living
12 boller

Ingredienser

3½ dl vand
1 dl surdej (se herunder)
15 g gær
10 g salt
200 g hvedemel
150 g rugmel
150 g mysli, eller lav en blanding af rugflager, solsikkerkerner, rosiner og grofthakkede mandler

Surdejen
3 dl vand
1 dl hvedemel
1 dl grahamsmel
1 dl rugmel
en lille ært gær speeder surdejen op

Sådan gør du:

Dag 1:

  1. Bland surdej, gær og vand. Tilsæt salt og de to slags mel samt myslien.
  2. Ælt/rør dejen, så den lige netop er lidt klistret. Hæld den op i en bradepande, 20 x 25 cm, beklædt med film og smurt med olie.
  3. Smør lidt olie, eller drys mel på toppen af dejen, så den ikke klistrer til filmen, der nu trækkes hen over bradepanden.
  4. Sæt den koldt, evt. i køleskab, natten over.

Dag 2:

  1. Tænd ovnen, og hæld dejen ud af bradepanden på et meldrysset bord.
  2. Dejen skæres i 12 stykker og sættes på en bageplade til efterhævning.
  3. Tjek, at bollerne er hævet nok, gerne 3-4 cm i højden.
  4. Bollerne bages ved 210 °C i 10-15 minutter.
  5. Spray vand i ovnen med en forstøver et par gange de første 5 minutter af bagningen.
  6. Bollerne afkøles på en bagerist.

Surdejen

Sådan gør du: Røres sammen og står et døgns tid eller to. Når dejen bobler, er den klar til brug. Tager vi væk hjemmefra i mere end en uge, sætter jeg surdejen i fryseren og tager den op, når vi er tilbage igen. Surdejen skal have et døgn til at blive “normal” og brugbar igen. For at speede dejen lidt op kan du tilsætte 1 dl vand og 1 dl rug.