Nem marmorkage
Foto: Chris Tonnesen Skøn opskrift på den nemme marmorkage

Nem marmorkage

Lækker opskrift på den klassiske marmorkage.

printer Print
clock Total: en time
plate 8-10 personer

300 g blødt smør + lidt til formen
300 g rørsukker
5 store æg, stuetemperatur
375 g hvedemel
1 ½ tsk. bagepulver
korn fra en vaniljestang
½ tsk. fint salt
½ dl kogende vand, let afkølet
2 spsk. usødet kakaopulver
saft fra 1 frisk appelsin
skal af 1 usprøjtet appelsin
1 brødform på ca. 14 x25 cm

Sådan bager du marmorkagen

  1. Tænd ovnen på 175 grader. Smør formen med smør, og drys let med mel.
  2. Pisk smør og sukker i 4-5 minutter, til det er lyst, cremet og luftigt. Tilsæt æggene et ad gangen, og pisk grundigt efter hver gang. Hvis dejen begynder at skille, tilsættes 1-2 spsk. af melet.
  3. Bland mel, bagepulver, salt og vaniljekorn, og sigt dem i dejen. Tilsæt vand, og pisk hurtigt dejen glat.
  4. Del dejen i to portioner, den ene lidt større end den anden. Tilsæt kakao, appelsinsaft og skal til den mindste portion. Spred halvdelen af den lyse dej i bunden af formen, dernæst hele kakaodejen ovenpå og til slut resten af den lyse dej. Brug en kniv eller strikkepind til at køre igennem dejen, så den får det fine marmorerede mønster.
  5. Bag kagen ca. 50-60 minutter til en strikkepind eller lignende kommer ren ud. Lad kagen køle af i formen, før den vendes ud.
Se, hvad vi ellers skriver om: Kage, Marmorkage og Bageopskrifter