Nem squashtærte
SPONSORERET indhold

Skøn tærte med squash og friske figner

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Det behøver ikke være hverken svært eller besværligt at bage en lækker tærte. Med en rulle færdigkøbt butterdej er det ingen sag at trylle de lækreste tærter frem på ingen tid. Som fx. denne lækre grøntsagstærte med squash og friske figner.

Af: Marie Melchior Foto: Betina Hastoft
26. aug. 2020 | Opskrift | Hendes Verden
6 personer | Total: 35 min | Arbejdstid: 10 min

Ingredienser

Det skal du bruge:

  • 1 rulle butterdej (250 g)
  • 2 spsk. olivenolie
  • 250 g ricotta
  • 1 courgette
  • 6 friske figner
  • 1 lille bundt rosmarin
  • salt og peber
  • 100 g gedeost

Sådan laver du en tærte med squash og friske figner:

  1. Tænd ovnen på 200 gr.
  2. Rul butterdej ud på en bageplade beklædt med bagepapir. Fold kanterne ind hele vejen rundt på butterdejen. Klem med fingrene, så det bliver til ca. 1 cm høj kant. Pensl med 1 spsk. olivenolie.
  3. Smør bunden med et tykt lag ricotta.
  4. Skyl courgette, og skær i tynde skiver på langs med en kartoffelskræller. Fordel courgetteskiver over ricottaen.
  5. Skyl figner, og skær dem i halve. Fordel dem rundt på tærten.
  6. Krydr med rosmarinkviste, salt og peber.
  7. Smuldr gedeost over, og dryp med 1 spsk. olivenolie. Bag tærten på midterste ovnribbe i 20-25 min., til butterdejen er gylden og sprød.

TIP: Server tærten til drinks, eller tag den med på picnic...

Anbefalet til dig