Nemme cheesecakes med mango og oreo
SPONSORERET indhold

Nemme cheesecakes med mango og oreo

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Disse cheesecakes med mangokompot og oreo er nemme at lave, og så kan de bruges som små og søde portionsanrettede desserter.

Af: Bente Nissen Lundsgaard Foto: Tia Borgsmidt
23. mar. 2022 | Opskrift | Hendes Verden
6 personer

Ingredienser

1 stor eller 2 små mangofrugter
½ dl vand
½ dl citronsaft
150 g sukker
4 past. æggeblommer, svarer til 2 små bægre
50 g flormelis
2 tsk. reven usprøjtet citronskal
1½ dl piskefløde
250 g mascarpone eller naturel flødeost
200 g oreos

Sådan gør du

  1. Skræl mangoerne, og skær kødet i tern. Kog dem op i en gryde med vand, citronsaft og sukker ca. 5 min. Afkøl kompotten.
  2. Pisk æggeblommer, flormelis og citronskal cremet.
  3. Pisk fløden til skum, og pisk mascarpone i. Vend skummet i æggemassen.
  4. Miks orios i en foodprocessor, og fordel halvdelen af kiksekrummerne i portionsglas.
  5. Fordel halvdelen af mascarponeblandingen over. Fordel halvdelen af mangokompotten over. Kom resten af oreoblandingen og mascarponeblandingen over, og slut med mangoblandingen.
  6. Lad evt. kagerne trække et par timer tildækket i køleskab.

Anbefalet til dig