brød med kerner
SPONSORERET indhold

Nøddekernebrød

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Lækkert brød perfekt til suppe og sandwich

Af: Vibeke Lehn Foto: Nicolai Mørk
19. dec. 2014 | Opskrift | Fit living
20 stk.

Ingredienser

25 g gær
7 dl lunkent vand
1 spsk salt
1 spsk olivenolie
2 spsk honning
50 g ristede, salte græskarkerner
50 g ristede, afskallede, grofthakkede hasselnødder
500 g fuldkorns Manitobamel fra Skærtoft Mølle
500-600 g fintsigtet ølandshvede

Sådan gør du:

Rør gæren ud i det lune vand, tilsæt salt, olie, honning samt kerner og nødder. Rør de to melsorter i dejen lidt efter lidt. Rør, til du har en fast, men fugtig dej og lad den hæve tildækket et par timer ved køkkentemperatur.
Hæld og flad dejen ud på en plade med bagepapir, rids den i 20 ruder og lad brødet efterhæve i 10-20 min., før det bages gyldent og sprødt i ovnen ved 250° i 15-20 min.

Tip! Dejen kan også tilberedes med koldt vand og hæve i køleskabet natten over.

Energi pr. stk.: 210 kcal, fedt 18%, protein 12%, kulhydrat 70%