SPONSORERET indhold
Nytårskage med citron og hindbær: Et sødt og festlig punktum
Denne festlige nytårskage smager friskt af både citron og hindbærmos. Kagen er fyldt med mange søde marengskys og er derfor et rigtigt sødt punktum for året. Godt nytår!
Ingredienser
Arbejdstid: ca. 1 time
Bagetid: 10 min.
Bundene er fryseegnede
Kagen er holdbar 3-4 dage i køleskab
(12-15 personer)
Lagkagebunde:
5 æg
150 g sukker
125 g hvedemel
1 tsk bagepulver
Hindbærmos:
300 g hindbær (optøede)
1 spsk flormelis
Citron-smørcreme:
500 g blødt smør
250 g flormelis
2 tsk citronskal (fintrevet)
6 pasteuriserede æggeblommer
3 dl citronsaft
Endvidere:
ca. 50 marengs (hvide)
Pynt:
Drys med f.eks. sølvkugler, ægte kandiserede violer eller kagekrymmel
- Lagkagebunde: Tegn 4 cirkler på bagsiden af to stykker bagepapir med diametre på henholdsvis: 22 cm, 20 cm, 15 cm og 10 cm.
- Pisk æg og sukker skummende i ca. 10 min. med en håndmikser. Bland mel og bagepulver i en skål. Sigt det igennem en si, og vend det forsigtigt i æggemassen.
- Fordel dejen i et ca. 1 cm tykt lag på cirklerne på bagepapiret. Bages ca. 10 min. i 175 grader varm ovn. Lad bundene køle af på bagepapir. Dup det evt. med lidt vand på bagsiden og hiv bagepapiret af.
SE OGSÅ: Nytårskage med marcipanbunde - Hindbærmos: Mos hindbær og flormelis med en gaffel. Hindbærmosen skal ikke være så sød, da marengs er meget søde. Smør lagkagebundene med hindbærmos og sæt ca. 10 marengs mellem hvert lag, færre øverst.
- Citron-smørcremen: Pisk smør med flormelis, citronskal og æggeblommer. Tilsæt citronsaft lidt ad gangen og pisk cremen skummende.
- Skiller cremen, sættes skålen med cremen i en større skål med varmt vand, og piskes, til den er netop ensartet. Cremen smelter, hvis den bliver for varm.
- Kom smørcremen i en sprøjtepose med stjernespids. Sæt små toppe rundt på siden af kagen og sæt marengskys imellem, så kagen bliver helt dækket.
- Smørcremen kan også smøres hele vejen rundt om kagen med en palet. Drys med kagepynt. Sæt nytårskagen køligt til citron-smørcremen er stivnet.