Ølandsbrød
SPONSORERET indhold

Ølandsbrød bagt i kurv

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Godt hverdagsbrød som kan bruges til lidt af det hele

Af: Vibeke Lehn Foto: Nicolai Mørk
30. maj. 2014 | Opskrift | Fit living
1 brød

Ingredienser

1 BRØD
3 dl koldt vand
1 dl yoghurt naturel/A 38
1 spsk honning
15 g gær
1 spsk havsalt
100 g knækkede hvedekerner
200 g Ølands fuldkornsmel
ca. 200 gram Ølands hvedemel

Sådan gør du:

Rør vand, yoghurt og honning sammen og opløs gæren i blandingen. Tilsæt salt og melet lidt ad gangen og slå dejen sammen til en glat dej. Dæk dejen til med et fugtigt klæde eller plastfilm og sæt den i køleskabet i 8 timer, evt. natten over. Tag dejen ud, rør om og hæld den herefter op i en melet hævekurv. Lad brødet hæve i 1-2 timer. Sæt ovnen på 250° med en bageplade i ovnen. Vend forsigtigt brødet ud på bagepapir og træk det over på den varme bageplade. Bag brødet gyldent i 25-30 minutter og lad afkøle på bagerist.

Energi pr. skive: 90 1kcal, fedt 6%, protein 12%, kulhydrat 82%