Ørredsalat i sprøde skåle
Knasende sprøde skåle fyldt med lækkerier.
Ingredienser
8 majstortillas
250 g røget ørredfilet
3 appelsiner
1 grapefrugt
1 lille bdt. grønne asparges
3 stilke bladselleri
2 avocadoer
lidt friseesalat
1 dl syrnet fløde 9%
citronsaft og revet citronskal
salt, peber.
Sådan gør du:
Lun tortillaerne 1 minut i ovnen, så de bliver bløde. Læg dem i hver sin skål, så de får formen, og sæt skålene i ovnen ved 175 grader i ca. 10 minutter, til tortillaerne er gyldne og sprøde. Tag dem ud af skålen og køl af. Bræk ørredfileterne i mindre stykker. Skær skrællen af appelsinerne og grapefrugten, og skær fileterne fri af hinden.
Snit asparges og bladselleri. Skær avocadokødet i skiver. Bland forsigtigt det hele med lidt friseesalat og fordel det i de sprøde kurve. Servér straks med en dressing af syrnet fløde smagt til med citronsaft og-skal samt salt og peber.
Energi pr. person: 544 kcal, fedt 30%, protein 17%, kulhydrat 53%.