Opskrift på ovnbagt græskar med rucola og kylling
SPONSORERET indhold

Ovnbagt græskar med rucola og kylling

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Af: Pernille Skjødt Foto: Line Thit Klein
17. sep. 2010 | Opskrift | ALT for damerne
3 | Total: 30 min

Ingredienser

1 lille hokkaido-græskar
salt og peber
1 fed hvidløg, finthakket
3 kviste timian
2 spsk olivenolie
3 kyllingebryst
3 spsk olivenolie
1½ spsk æbleeddike
lidt knust chili
2½ spsk rødløg, finthakket
½ bakke rucola.

Tilbehør: Brød

Halvér hokaidoen og skrab kernerne ud med en ske. Skrællen kan du sagtens lade sidde på, da den er tynd og kan spises. Skær græskaret i grove stykker og kom det i et stort ovnfast fad eller på en bageplade med bagepapir, krydr med salt, peber, hvidløg, timian og olivenolie.

Brun kyllingekødet på en pande, til det bliver gyldent og sprødt. Kom kødet ovenpå græskarstykkerne og bag det i ovnen ca. 25 min. til græskarstykkerne er møre og kyllingekødet gennemstegt.
Rør olivenolie sammen med æbleeddike, salt og peber.
Skær kyllingekødet i mindre stykker og bland det sammen med græskar, lidt knust chili, rødløg, rucola og olieeddikedressingen.

Servér retten til aftensmad sammen med groft brød eller servér den som en god frokostsalat.