Opskrift på ovnbagte rødder
SPONSORERET indhold

Ovnbagte rødbeder

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Af: Marie Kaufholz (Opskrift af Oscar Umahro) Foto: Bulls
11. nov. 2011 | Opskrift | ALT for damerne
4

Ingredienser

Du skal bruge:

* 1 kg rødbeder

* 10 svesker uden sten, skåret i grove stykker

* 1 spsk små kapers med top

* 2 fed hvidløg, skåret i papirtynde skiver

* 1 pære eller æble, skåret i grove tern

* 2-3 stænger bladselleri, skåret i tynde skiver

* 5 gr ingefær, hakket meget fint

* 5-6 dråber fish sauce

* friskpresset saft og fintrevet skal af 1 økologisk citron

* 2 spsk ekstra jomfrusesamolie

* Hav- eller stensalt

* Friskkværnet, sort peber

Sådan laver du ovnbagte rødbeder

Kom rødbederne i en bradepande med et par centimeter vand i bunden. Sæt bradepanden i ovnen, stil temperaturen på 180° C og giv rødbederne 60-90 minutter til de er møre, så du nemt kan prikke i dem med en kniv. Lad rødbederne køle ned.

Flå rødbederne og skær dem i grove bidder. Bland rødbeder, svesker, kapers, hvidløg, pære eller æble, bladselleri, ingefær, fish sauce, citronsaft og –skal og sesamolie i en skål. Smag til med salt og peber. Lad gerne salaten trække lidt inden servering.