Pæretærte med kakao og valnødder
SPONSORERET indhold

Pæretærte med kakao og valnødder

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

En skøn kage med en lækker sprød bund. Kombinationen af pærer, valnødder og kakao smager himmelsk! Prøv selv, og server gerne kagen til dessert. Her får du opskriften på den lækreste pæretærte.

Af: Marie Melchior Foto: Betina Hastoft
23. aug. 2021 | Opskrift | Hjemmet
Total: en time, 25 min | Arbejdstid: 40 min

Ingredienser

Mørdej:

  • 100 g koldt smør
  • 50 g flormelis
  • 160 g hvedemel
  • 1 æg

Fyld:

  • 1 liter vand
  • 2 1/2 pærer
  • 650 g sukker
  • 1 tsk. vaniljekorn
  • ½ citron (øko)

Endvidere:

  • 100 g smør
  • 2 æg
  • 180 g brun farin
  • 100 g hvedemel
  • 3 spsk. kakaopulver

Drys:

  • 30 g valnøddekerner

Sådan gør du:

  1. Mørdej: Skær smørret i mindre stykker, og smuldr det godt sammen med flormelis og mel. Saml dejen med et lille sammenpisket æg.
  2. Pak dejen i husholdningsfilm. Stil den til at hvile i køleskabet ca. 30 minutter.
  3. Rul mørdejen ud på et meldrysset bord, smør formen med smør, og for tærteformen med dejen, skær overskydende dej af. Prik dejen med en gaffel, og stil den 20 minutter i køleskabet.
  4. Læg et stykke bagepapir over tærtebunden, og fyld den med tørrede bønner, så dejen ikke glider ned ad siderne. Bag tærten i en forvarmet ovn ved 180 grader i 20 minutter. Fjern papiret og bønnerne.
  5. Bring vand, sukker og vaniljekorn i kog i en stor gryde, skær citron i skiver, og kom dem i vandet.
  6. Skræl pærerne, del dem på langs fra stilk til bund, fjern kernehus.
  7. Kom pærerne i den kogende lage, dæk med bagepapir, så pærerne holdes under vand.
  8. Skru ned for varmen, og lad pærerne simre i 15 minutter. Sluk, og lad dem ligge i lagen, til de skal bruges.
  9. Dej: Smelt smør, stil til side. Pisk æg og farin godt sammen. Sigt hvedemel og kakaopulver sammen, og vend forsigtigt i æggemassen sammen med smørret.
  10. Fordel dejen i den forbagte tærtebund. Læg pærestykkerne i, og tryk dem let ned i dejen. Hak valnødder let, og drys over tærten.
  11. Bag tærten midt i ovnen i 40 minutter ved 180 grader. Afkøl, og server i store stykker.