Dans dig glad til ALT for damernes årlige danse-event i København

Opskrift på Mette Blomsterbergs passionstrøfler
Foto: John Bendtsen Mette Blomsterbergs opskrift på lækre passionstrøfler

Opskrift på Mette Blomsterbergs passionstrøfler

Blomsterbergs passionstrøfler

Har man én gang smagt disse hjemmelavede passionstrøfler fra Mette Blomsterberg, bliver man hurtigt afhængig.

Ca. 25 stk.
Print

Mette Blomsterberg passionstrøfler

Trøffelcreme:
275 g god, lys chokolade 40%,
gerne Valrhona Jivara
1 dl piskefløde
4 passionsfrugter
1 spsk smør


Pynt:
Ca. 200 g god, lys chokolade 40%, gerne Valrhona Jivara til overtræk
ca. 50 g god kakao til at trille i, gerne Valrhona.

Sådan laver du Mette Blomsterbergs passionstrøfler

Trøffelcreme: Hak chokoladen så fint som muligt med en kniv og hæld den i en rimelig stor skål.


Bring fløden i kog, og tag den af varmen. Halvér passionsfrugterne, skab kød og saft ud med en teske, og pisk det kort med et piskeris.


Halvdelen af fløden hældes over chokoladen. Rør godt med en gummidejskraber, til chokoladen bliver blank. Tilsæt resten af den varme fløde, rør igen og tilsæt smørret, som smelter med. Tilsæt til sidst passionskødet og rør igen. Læg husholdningsfilm over trøffelcremen, der skal stå køligt (ikke i køleskab) til næste dag.


Kom den stivnede creme i en stofsprøjtepose med en glat tylle, og sprøjt cremen ud på bagepapir i små, lige store runde toppe på størrelse med pebernødder. Stil toppene i køleskab et par timer, inden de dyppes i tempereret lys chokolade
og sættes på bagepapir. Lad overtrækket hærde, og tril passionstrøflerne i kakao. Opbevares køligt (ikke køleskab) i tætsluttende dåse.

 

SE OGSÅ: Blomsterbergs valnøddekugler

SE OGSÅ: Blomsterbergs pistaciekugler

SE OGSÅ: Blomsterbergs kokostrøfler

Tip

Du kan nøjes med at kugle den afkølede creme op med en teske og derefter trille den i kugler. Det fedter godt, men er et fint alternativ til sprøjteposen.

Se, hvad vi ellers skriver om: Mette Blomsterberg, Konfekt og Søde sager