Pastaruller med aubergine
Foto: Betina Hastoft Skøn pastaret!

Pastaruller med aubergine

Rul pastaplader om skønt og smagfuldt fyld bestående af aubergine og ricotta. En lækker og vegetarisk pastaret, der er et sikkert hit hos hele familien.

star star star star star
Ikke nok bedømmelser
×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

printer Print
plate 4 personer

  • 1 aubergine
  • 250 g ricotta
  • 1 spsk. oregano
  • salt og peber
  • 1 spsk. olivenolie
  • 200 g friske lasagneplader
  • 1 flaske tomatpassata
  • 2 dl vand
  • 2 spsk. balsamico
  • 100 g emmentaler

Pynt:

  • frisk basilikum

Tilbehør:

  • grøn salat

Sådan gør du:

  1. Skær aubergine i tynde skiver på langs. Sæt en gryde over med vand, og bring i kog. Blancher aubergineskiverne, til de bliver bløde. Dup dem tørre i et rent viskestykke.
  2. Tænd ovnen på 200 gr. Rør ricotta sammen med oregano, salt, peber og olivenolie.
  3. Skær lasagnepladerne i stykker på ca. 10-12 cm.
  4. Smør pastapladerne med ricotta, og læg en skive aubergine. Rul sammen og læg dem tæt i et ovnfast fad.
  5. Rør tomatpassata sammen med vand, balsamico, salt og peber.
  6. Hæld tomatsovsen over pastarullerne, og dæk med revet emmentaler.
  7. Sæt fadet på midterste ovnribbe i 30 min. Pynt retten med friske basilikumblade. Server grøn salat til.
star star star star star
Ikke nok bedømmelser
×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Tip:

Tomatpassata er blendede tomater, der ofte findes på glas i supermarkederne.

Se, hvad vi ellers skriver om: Aftensmad, Pastaretter, Vegetarret og Hovedret