Pecantærte opskrift med vaniljeis
SPONSORERET indhold

Pecantærte med vaniljeis

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Af: Gitte Heidi Rasmussen Foto: Line Thit Klein
17. aug. 2010 | Opskrift | ALT for damerne
8

Ingredienser

120 g smør
250 g mel
75 g flormelis
1 æg

50 g smør, smeltet
1½ dl mørk sirup, gerne dadelsirup
2 æg
4 spsk whisky
300 g hele pecannødder

½-1 l god vaniljeis.

Sådan gør du

Skær smørret i tern, og kom det i en skål sammen med melet, og smuldr det sammen med fingrene.
Tilsæt flormelis og æg, og ælt dejen hurtigt sammen. Pak dejen ind i husholdningsfilm og sæt den i køleskabet ca. 45 min. Smør en tærteform. Drys lidt mel på køkkenbordet og rul dejen ud. Beklæd formen med mørdej. Blindbag tærtebunden, dvs. kom bagepapir og tørrede kikærter ovenpå dejen og forbag tærtebunden 10 min. ved 200 grader (det forhindrer, at kanterne falder sammen).

Smelt smørret, tag det af varmen, og bland det sammen med mørk sirup, æg og whisky. Kom pecannødderne i tærtebunden og hæld sirupsmassen henover.

Bag tærten 20 min. ved 175 grader og lad den afkøle lidt.
Servér pecantærten med en stor skefuld vaniljeis.