Opskrift på æbleskiver med æblestykker
SPONSORERET indhold

Æbleskiver med friske æblestykker

Æbleskiver er et must i julen. Her får du en opskrift der er baseret på friske æblestykker.

Af: Pernille Skjødt. Foto: Privat
17. nov. 2010 | Opskrift | ALT for damerne

Pernille Skjødts æbleskiver med friske æblestykker



Ca. 20 stk. æbleskiver med friske æblestykker

Ingredienser:
3 æg
3½ spsk sukker
2½ dl lun mælk
15 g gær
65 g smør
200 g mel
2 knsp stødt kardemomme
¼ tsk salt
1 tsk revet citronskal
lidt smør til stegning
1 æble – skåret i 20 små stykker.

Tilbehør:
God hindbær- eller solbærmarmelade + flormelis

Fremgangsmåde:
Del æggene i blommer og æggehvider. Pisk æggeblommerne sammen med sukker, indtil det bliver hvidt og luftigt. Smelt smørret i en gryde og afkøl det en smule.
Rør gæren i en skål med den lune mælk og tilsættes de piskede æggeblommer. Tilsæt mel, kardemomme, salt, citronskal og smeltet smør. Rør dejen jævn.
Pisk æggehviderne stive og vend dem forsigtigt i æbleskivedejen.

Kom lidt smør i hvert hul på æbleskivepanden, fyld dejen heri, samt et lille stykke æble og bag æbleskiverne ca. 2½ min. på hver side vend dem med en strikkepind (i bedste mormorstil). Samlet bagetid er 5-6 min.

Servér de lune æbleskiver med god marmelade og flormelis.