Pizza a la Mexico
SPONSORERET indhold

Pizza a la Mexico

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

En dejlig, eksotisk hverdagsret, der er nem at lave.

Af: Sandra Leigh Draznin Foto: Jes Buusmann
25. jun. 2011 | Opskrift | Hjemmet

Ingredienser

Arbejdstid: 25 min.
Hævetid: 1 time
Bagetid: 10 min.
Dej:
15 g gær
2 dl lunkent vand
300 g italiensk mel
1 tsk salt
1 spsk olivenolie
Fyld:
1 lille glas tacosovs (mild eller hot)
250 g frosne majskerner
1 dåse kidneybeans
salt og peber
50 g revet ost
frisk koriander

  1. Rør gæren ud i lunkent vand og tilsæt de øvrige ingredienser. Ælt dejen 5-10 min. og lad den hæve til dobbelt størrelse (ca. 1 time).
  2. Rul to pizzabunde ud og læg dem på bageplader med bagepapir.
  3. Bland sovsen med majskerner og skyllede, afdryppede kidneybeans. Krydr med salt og peber og fordél blandingen på bundene. Drys med ost og bag dem ca. 10 min. ved 225-250 grader.
  4. Servér med friskhakket koriander.