Giv et blad i julegave. Eller forkæl dig selv med en skøn julegave. Priser fra 149 kr.

Rabarberchutney med abrikos

Rabarberchutney med abrikos - opskrift fra Hjemmet

Rabarberchutney med abrikos

Med sin syrlige, søde og stærke smag er rabarberchutney perfekt til grillet kød, svinekød, fjerkræ og karryretter. Rabarberchutney er også lækkert som smørelse på brødskiver og boller til sandwich med f.eks. koldt kyllingekød eller kolde skiver steg.

printer Print

Arbejdstid: 30 min.
Kogetid: 5 min.
Ikke fryse-egnet
500 g rabarberstilke (uden blade)
100 g skalotteløg
2 dl æble- eller hvidvinseddike
100 g brun farin
100 g sukker
2 tsk groft havsalt
100 g tørrede abrikoser (grofthakkede)
1-2 røde thai-chilier (små, stærke chilier)
2 tsk sennepspulver evt. kartoffelmel

  1. Skær bladene og lidt af foden på rabarberstilkene væk og skyl stilkene. Skær dem ud i mindre stykker. Pil skalotteløg og skær dem i mindre stykker.
  2. Kog dem sammen med eddike, farin, sukker og salt i en rummelig gryde.
  3. Tilsæt rabarberstykkerne og kog i ca. 5 min. ved svag varme, til rabarberne lige akkurat er møre.
  4. Tilsæt abrikoser, tynde ringe af chili og sennepspulver.
  5. Chutneyen kan evt. jævnes med lidt kartoffelmel, hvis den er for tynd. Lad chutneyen trække – gerne nogle dage – så den får mere smag.
  6. Chutney kan opbevares ca. 1 måned i køleskab. Der skal tilsættes konserveringsmiddel, hvis den skal opbevares længere.
Se, hvad vi ellers skriver om: Rabarber, Chutney, Abrikos og Tilbehør