rejecocktail
SPONSORERET indhold

Rejecocktail 2.0

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

“Rejecocktail. Alene navnet skaber mindelser om 70'erne. Brunt porcelæn, dårligt hår og Abba i højttalerne. Men egentlig synes jeg, det er unfair. En rejecocktail er jo en genial kombination af blødt (rejer), sprødt (frisk salat og agurk), syrligt (tomater) og krydret (dressingen). Men jo, den er blevet serveret til ukendelighed.”

Af: Kristines Komfur
11. jun. 2010 | Opskrift | ALT for damerne

Ingredienser

“Rejecocktail. Alene navnet skaber mindelser om 70'erne. Brunt porcelæn, dårligt hår og Abba i højttalerne. Men egentlig synes jeg, det er unfair, selvom den er blevet serveret til ukendelighed.

Her til aften besluttede jeg mig derfor for at genoplive klassikeren i en ny, lettere og mere moderne version, der passer perfekt til en lys sommeraften.

Rejerne var et must, det samme var de grønne asparges, jeg havde gemt i en plastboks i køleskabet (den træede rod knækket af, skyllet og lagt i en plastboks med låg - så holder de lææænge).

Resten af ingredienserne får du lige her:

  • 200 g rejer, optøede
  • 1 hoved miniromainesalat, skåret i tynde strimler 
  • 1 avocado, skåret i små tern
  • 15 grønne asparges, delt i hoveder og resten af stænglen i stykker på 1 centimeter
  • 1 stor håndfuld mandler, grofthakkede og ristede
  • 1 lille håndfuld dild, finthakket
  • Olivenolie
  • Salt
  • Friskkværnet sort peber 

Rejecocktail version 2.0 til 2 (eller 4, hvis du serverer den som forret):

Bland avocadostykkerne med olivenolie, salt og peber og lad det trække, mens du ordner resten af ingredienserne.

Bland det hele sammen, anret i en smuk skål (som denne fra Elements til 429 kr.) og server med lunet flute.