Ribollita bondesuppe
SPONSORERET indhold

Ribollita

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

En ægte bondesuppe fyldt med smag og vitaminer.

Af: Peter Nøhr Christensen & Asmus Gamdrup Petersen Foto: Matin Dyrløv
22. jan. 2016 | Opskrift | Fit living
4

Ingredienser

250 g små tørrede bønner
2 kartofler
1 laurbærblad
2 fed hvidløg
2 zittauerløg
2 gulerødder
2-3 stænger bladselleri
3-4 fuldmodne tomater
2 store skiver daggammelt, hvidt brød
300 g sortkål
1 tsk fennikelfrø
1 tsk tørrede chiliflager
2-3 dl olivenolie

Sådan gør du: Lad bønnerne ligge i blød i køleskabet i rigeligt vand natten over. Næste dag koges de møre i godt saltet vand. Skær gulerødder, kartofler, løg og bladselleri i små tern, og snit hvidløget i skiver. Sautér det hele i en gryde i et par spsk olivenolie, til det er mørt – men uden at det tager farve. Hak tomaterne groft, og tilsæt dem til gryden sammen med de kogte bønner, lidt af kogevandet og fennikelfrø, laurbærblad og chili. Lad det hele koge sammen nogle minutter. Pluk brødet ud i små stykker, og hak sortkålen groft.
Tilsæt begge dele til suppen, og lad det koge yderligere nogle minutter, til kålen er mør og brødet blødt helt ud. Smag suppen til med salt og peber, og rør til allersidst olivenolien i for at gøre suppen helt cremet. Får du ikke spist det hele, kan suppen sagtens spises dagen derpå – den smager næsten bedre, når den har fået lov at trække smag et døgns tid.

Opskriften er fra bogen "Kål" af Peter Nøhr Christensen & Asmus Gamdrup Petersen Jensen, Fadl's Forlag, 350 kr.