Pudding opskrift
SPONSORERET indhold

Rice pudding med brændte figner

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Rice pudding er et godt alternativ til risalamande. Du får stadig de velkendte ris, men med en ny smag.

Af: Mira Arkin Foto: Line Thit Klein
02. dec. 2011 | Opskrift | ALT for damerne
7

Ingredienser

140 g grødris
1 l sødmælk
2 dl piskefløde
1 vaniljestang
1 knsp salt
4 stænger hel kanel
6 hele kardemommekapsler
100 g sukker
50 g rosiner
1 dåse brændte figner i karamel
3-4 spsk mørk rom

Sådan laver du rice pudding

1. Kom ris i en tykbundet gryde med mælk og fløde. Flæk vaniljestangen og skrab kernerne ud. Kom det hele i gryden sammen salt, kanel og kardemomme.

2. Lad mælken langsomt koge op og skru så ned for varmen. Rør hele tiden i gryden, så ris eller mælk ikke brænder på i bunden. Risene skal simre i ca. 25 min.

3. Tilsæt derefter sukker og lad risene koge videre i 5 min. Sluk for varmen og tilsæt rosiner. Kom låg på og lad grøden stå og trække i 15-20 min, mens den tykner. Fisk vaniljestangen og evt. kanelstænger op og hæld ricepuddingen over i en serveringsskål. Kom et lag plastfolie over. Klem folien helt ned på grøden, så der ikke dannes skind. Lad rice puddingen stå og køle lidt ned, så den sætter sig.

4. Varm imens fignerne i en gryde sammen med rommen. Anret ricepuddingen med figner og karamelsauce.

Lad kanel og kardemommekapslerne blive i ricepuddingen, så det afgiver ekstra smag. Men pas på, når du spiser – kardemommekapslerne smager meget kraftigt, hvis du kommer til at tygge i dem.