Risalamande med aperol
SPONSORERET indhold

Risalamande med aperol: Julens bedste dessert

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Risalamande er et klassisk punktum på en god julemiddag. Her har vi tvistet den søde flødedessert, og serverer en frisk orangesovs med aperol til.

Af: Sandra Leigh Draznin Foto: Martin Dyrløv
16. dec. 2021 | Opskrift | Hjemmet
6 personer | Total: en time, 15 min | Arbejdstid: 30 min

Ingredienser

Risalamande:

  • 1 stang vanilje
  • 3 spsk. sukker
  • 200 g grødris
  • ¼ liter vand
  • 1 liter sødmælk
  • ½ tsk. salt
  • ½-1 citron (øko)
  • 4 dl piskefløde
  • 100 g mandler

Sovs:

  • 5-6 appelsiner (øko)
  • 1 vaniljestang
  • 4 spsk. rørsukker
  • 1-2 spsk. majsstivelse
  • 100 g frosne havtorn
  • ½-1 dl Aperol

Sådan gør du:

  1. Flæk vaniljestangen, skrab kornene ud, og mos dem sammen med sukkeret.
  2. Skyl risene i koldt vand, og giv dem et opkog med ¼ liter vand. Rør rundt, og tilsæt vaniljestang, mælk og salt. Giv det et opkog under omrøring, skru ned, og lad grøden simre stille under låg i ca. 35 min.
  3. Tag vaniljestangen op. Rør vaniljesukker og fintrevet citronskal i grøden, og hæld den i en skål til afkøling. Sæt den tildækket i køleskabet.
  4. Læg mandlerne i en skål, overhæld dem med rigeligt kogende vand, og lad dem trække i 5 min. Smut huden af dem. Tag 1 hel mandel fra, og hak resten groft.
  5. Pisk fløden til blødt skum, og vend den i grøden lidt ad gangen.
  6. Rør mandlerne i desserten, og anret i en skål eller portionsglas. Husk at stikke en hel mandel i, og sæt desserten koldt indtil servering.
  7. Sovs: Vask appelsinerne, riv skallen af 3 stk., og pres saften af alle. Kom det hele i en gryde.
  8. Flæk vaniljestangen, skrab kornene ud, og mos dem sammen med rørsukker. Rør det i appelsinsaften, og tilsæt den tomme vaniljestang. Kog i ca. 5 min. 
  9. Si saften, og jævn med majsstivelse udrørt i lidt koldt vand.
  10. Tilsæt havtorn, og kog sovsen igennem. Tag gryden af varmen, og tilsæt Aperol. Servér sovsen lun eller kold til risalamanden.

Anbefalet til dig