Sådan laver du sweet potato pie
Ingredienser
50 g hvedemel
200 g rugmel
1 dl olivenolie
1-2 tsk salt
4-6 spsk koldt vand
Fyld:
400 g søde kartofler
en smule olivenolie
1 løg, i tynde både
3 fed hvidløg, i tynde skiver
salt og peber
2 æg
3-4 spsk skyr
100 g revet pecorino
1 bundt forårsløg
Tilbehør:
salat
Sådan laver du sweet potato pie
Bland mel og olie, til det har konsistens som krummer. Krydr med salt, og saml dejen med en smule vand. Sæt den i køleskabet i 15 min. Skræl kartoflerne, og skær dem i tern (ca. 1 ½ x 1 ½ cm). Rist dem i olivenolie på en varm pande. De skal ikke tage meget farve, men må gerne stege 5-6 min. Kom løg og hvidløg ved, og steg yderligere et par minutter. Krydr med salt og peber. Lad fyldet køle en smule.
Tryk imens dejen ud i en smurt tærteform, lad bare dejen komme lidt op over kanten. Forbag tærtebunden ved 180 grader i 8-10 min, og trim evt. kanten for overskydende dej. Pisk æg og skyr sammen, og kom revet pecorino i massen. Hak forårsløgene, og vend dem i cremen sammen med resten af grøntsagerne. Kom alt fyldet i tærtebunden, og bag tærten ved 180 grader i ca. 30-40 min, eller til fyldet har sat sig.
Servér straks, gerne med en fyldig salat til.