Dans dig glad til ALT for damernes årlige danse-event i København

salat
Foto: Nicolai Mørk

Salat af fuldkornspasta med grønt og nødder

En super enkel og fiberrig pastasalat. Tilsæt de friske krydderurter du bedst kan lide og spis med en skrive groft brød til.

4
Print

300 g fuldkornspasta (f.eks. skruer)
2 spsk pesto + 1 spsk kogevand fra pastaen
200 g grønne bønner (haricots verts)
300 g broccoli i små buketter
En god håndfuld mynte
Lidt reven skal af ubehandlet citron
Salt, friskkværnet peber
50 g valnøddekerner
25 g parmesan
300 g fuldkornsbrød

Sådan gør du:

Kog pastaen al dente – afdryp og bland den med pesto og en anelse af kogevandet.

Blancher bønner og broccoli i kogende letsaltet vand 3-4 minutter. Grønsagerne må gerne være al dente og ha’ bid. Afdryp og vend grønsager og pasta med frisk mynte, citronskal samt salt og friskkværnet peber. Top med valnødder og parmesan og server med godt brød.

Tip! Rist evt. valnødderne for ekstra smag.

Se, hvad vi ellers skriver om: Sund aftensmad, Pastasalat og Aftensmad