Salat med belugalinser og gedeost
Ingredienser
200 g belugalinser eller Puy-linser
1 spsk olivenolie
1 spsk hvidvinseddike
1 spsk finthakket frisk basilikum
salt, peber
2 rødløg
100 g semi dried tomater
2 avocado
citronsaft
100 g gedeost
spæde salater
200 g groft brød.
Næringsindhold
-
Energi pr. person:574 Kcal
-
Fedt:29 %
-
Protein:19 %
-
Kulhydrat:52 %
Sådan gør du
Kog linserne i ca. 15 min. i letsaltet vand og skyl godt i koldt vand.
Pisk olie, eddike og basilikum sammen og krydr med salt og peber.
Vend linserne i dressingen og lad dem trække lidt.
Skær rødløgene i tynde skiver og bland løg og tomater sammen med linserne.
Halvér avocadoerne, fjern stenene og skær avocadokødet i skiver. Dryp straks med citronsaft.
Bræk osten i mindre stykker og bland dem og avocadoerne i linsesalaten.
Drys med masser af salat og server med brød.
Tip
Gedeosten kan også erstattes med en anden fast ost, der kan brækkes i stykker.