Marineret fisk
Foto: Line Thit klein Salat med marineret fisk og grillet brød med hvidløgsspread

Marineret fisk

Salat med marineret fisk og grillet brød med hvidløgsspread

Sommerlet hvid fisk i papirtynde skiver udgør bunden af den lækre salat, der også er god at starte på. Husk det gode, grillede brød med lækker smørelse til.

printer Print
plate 4

1 lille kartoffel, kogt
salt og peber
1 fed hvidløg, finthakket
2 pasteuriserede æggeblommer
1 spsk citronsaft
½ tsk dijonsennep
1 dl olivenolie eller vindruekerneolie
4-8 skiver brød
lidt olie til brødet

400 g hvid fisk, f.eks. kulmule eller torsk (brug
fisk som er egnet til sushi – spørg din fiskehandler)
½ citron, saften herfra
ca. 2 spsk olivenolie
salt og peber

¼ fennikel
¼ agurk
1 moden avocado
1½ spsk finthakket skalotteløg
1½ spsk citronsaft
salt og peber
1 spsk olivenolie
lidt finthakket purløg
lidt rucolasalat

Sådan gør du

Mos kartoflen, og rør den sammen med salt, peber, hvidløg, æggeblomme, citronsaft og dijonsennep. Pisk olivenolie i lidt af gangen, til det begynder at ligne mayonnaise – hvis det bliver for tykt, kan du røre lidt koldt vand i. Pensl brødet med lidt olivenolie, og grill det et par minutter på hver side.

Skær fisken i papirtynde skiver, og fordel dem på 4 tallerkner. Krydr med citronsaft, olivenolie, salt og peber. Skær fennikel, agurk og avocado i små tern, og bland det med skalotteløg, citronsaft, salt, peber, olivenolie, purløg og rucolasalat. Smør brødet med lidt hvidløgsspread, og krydr med lidt friskkværnet sort peber. Anret salaten på tallerkenerne med fisk, og spis det grillede brød med hvidløgsspread til.

SE OGSÅ på Hjemmet.dk: Grillspyd med havtaske og citron

Få mere inspiration til lækker mad på Altfordamerne.dk/opskrifter