Schnitzelruller
SPONSORERET indhold

Schnitzelruller

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

En elsket klassiker i ny version.

Af: Karen Hare, Bente Nissen Lundsgaard og Sandra Leigh Draznin Foto: Mikkel Adsbøl, Betina Hastoft og Thomas Hergaard
20. jan. 2014 | Opskrift | Hjemmet
8 personer

Ingredienser

Arbejdstid: 25 min.
Koge-/stegetid: 60 min.
8 kalve- eller skinkeschnitzler af inderlår
1 spsk. olie
4 dl bouillon
salt og peber
Fyld:
4 spsk. persille
4 forårsløg
50 g mandler
Tomatsovs:
2 ds. flåede og hakkede tomater
1 løg
1 fed hvidløg
sky fra kødet
Tilbehør: pasta og salat

  1. Bank kødet lidt ud med en kødhammer og skær hver schnitzel i 2 stykker på tværs.
  2. Bland hakket persille, hakkede forårsløg og hakkede mandler og fordél det på kødstykkerne. 
  3. Rul kødet omkring fyldet og fæstn med kødnåle.
  4. Brun rullerne på en pande i olie. Drys med salt og peber. Kom bouillonen ved og kog op. Kog rullerne møre i 30-45 min. under låg.
  5. Tomatsovs: Kog tomater, hakket løg, hakket hvidløg og siet sky fra kødrullerne op i en gryde. Lad det simre i 5 min. Smag til med salt og peber.
  6. Kom rullerne i sovsen og varm det kort igennem.