Dans dig glad til ALT for damernes årlige danse-event i København

nemme scones
Foto: Mikal Schlosser

nemme scones

Scones

Denne opskrift er altid en sikker vinder. Supernem og hurtig.

30 små scones
Print

200 g rugmel
300 g hvedemel
25 g bagepulver
40 g sukker
5 g salt
4 dl kærnemælk
180 g koldt smør
1 dl tranebær
1 dl hakket mørk chokolade

Sådan gør du: Alle de tørre ingredienser blandes i en skål, og kærnemælken tilsættes. Når dejen hænger sammen, tilsættes smør hakket i tern, tranebær og chokolade. Dejen æltes eller røres på en røremaskine, men kun lige indtil det hele hænger sammen. Der skal være smørklumper i dejen. Dejen er lidt klistret. Smørklumperne gør, at den færdige scone bliver lidt wienerbrødsagtig. Strø godt med mel på bordet. Hæld dejen ud på melet, og pres eller rul, til dejen er ca. 2 cm tyk. Scones stikkes bedst ud med en udstikker, alternativt bruges et glas. Glas eller udstikker dyppes i mel, så slipper dejen lettere. Restdejen samles, hver gang der er stukket ud på hele pladen og trykkes ud på ny, indtil der ikke er mere dej. Når alle scones er fordelt på 3-4 bageplader, sættes to plader ad gangen i ovnen ved 225 °C i 10-15 minutter. Efter endt bagning afkøles de på en bagerist.

Se, hvad vi ellers skriver om: Sundt brød, Brød og Scones