Opskrift på selleribøffer
SPONSORERET indhold

Lækker grøn aftensmad: Selleribøf med hvidkålssalat

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Rodfrugter og kål er god og nærende vintermad, og der er mange måder at variere dem på. Her er en lækker selleribøf, der får god smag af ost og chili. Kålsalaten er god med blød avokado og årstidens søde appelsiner. Se her, hvordan du laver selleribøffer:

Af: Katrine Klinken Foto: Line Thit Klein
03. jan. 2022 | Opskrift | Hjemmet
2 | Total: en time, 5 min | Arbejdstid: 35 min

Ingredienser

Selleribøfferne kan fryses uden tilbehør

Selleribøf (4 stk.):

  • 1 æg
  • 1 dl rasp + lidt ekstra til panering
  • 200 g rodselleri, skrællet
  • 2 spsk. skalotteløg, fint revet
  • 100 g ost, revet
  • 1 tsk. groft salt
  • friskkværnet sort peber
  • 1 drys chiliflager eller paprika
  • 2-3 spsk. olie til stegning

Hvidkålssalat med appelsin og avokado:

  • 100 g hvidkål, fint snittet
  • 2 appelsiner i både, evt. røde appelsiner
  • 2 avokadoer i tern
  • ½ citron, saft
  • 2 spsk. rødløg, fint hakket
  • Drys: dild
  • Tilbehør: citronstykker

Sådan laver du selleribøffer:

  1. Rør æg med rasp, og lad det trække, mens stykker af selleri koger i ca. 20 min. Gem kogevandet.
  2. Blend kogt selleri, fint revet løg og raspblandingen. Tilsæt revet ost. Spæd evt. med lidt kogevand, men massen skal være så fast, at den kan formes. Krydr med salt, peber og chili.
  3. Form fire bøffer, og vend dem i rasp. Steg dem sprøde i varmt smør og olie på en pande, 5-6 min. på hver side ved jævn varme.
  4. Hvidkålssalat: Bland fint snittet hvidkål med appelsinstykker, avokadotern vendt i citronsaft og fint hakket rødløg. Krydr med salt og peber. Drys med dild.
  5. Servér varme selleribøffer med citron og hvidkålssalat med appelsin og avokado.nem

Anbefalet til dig