Sennepsspyd med påskesalsa
SPONSORERET indhold

Sennepsspyd med påskesalsa

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Server disse sennepsspyd med en lækker påskesalsa til årets påskefrokost.

Af: Bente Nissen Lundsgaard Foto: Betina Hastoft
27. feb. 2015 | Opskrift | Hendes Verden
4 personer

Ingredienser

Sennepsspyd med påskesalsa
ca. 500 g lamme- el. 1 svinemørbrad
8 træspyd
salt, peber
1 spsk. olie
1 spsk. dijonsennep
1 spsk. ahornsirup el. flydende honning
1 spsk. citronsaft
Pynt:
grøn salat og tomatbåde
Påskesalsa:
250 g gule cherrytomater
1 gul peber
2 forårsløg
1 spsk. olivenolie
2 spsk. citronsaft
2 spsk. hakkede grønne oliven
salt, peber

1. Puds kødet fri for sener og hinder. Skær kødet i 2½ x 2½ cm’s tern. Stik kødet på spyd. Pensl dem med en blanding af salt, peber, olie, dijonsennep, ahornsirup og citronsaft.

2. Fordel spyddene på bagepapir på en bageplade. Stil dem i ovnen ved 225 gr. i ca. 15-20 min. Tjek, at de er gennemstegt.

3. Læg spyddene på et fad, og pynt med salat og tomatbåde. Skær cherrytomaterne i halve. Skær den gule peber i små tern.

4. Snit forårsløgene. Bland resten af ingredienserne til salsaen i en skål, og server salsaen til spyddene.