Skinkekød i sur-sød sauce
Ingredienser
500 g skinkesmåkød i pænt store tern (ca. 4 x 4 cm)
4 spsk hvedemel
salt, peber
1 spsk olie
1 stort, hakket rødløg
2 knuste fed hvidløg
400 g udkernede grofthakkede peberfrugter
1 mellemstor gulerod i stave
500 g hakket ananas
150 g sukkerærter
½ dl hønsebouillon
½ dl tomatsauce
½ dl lys vineddike
½ dl sukker
1dl soyasauce
1 dl korianderblade.
250 g kogte ægnudler.
Næringsindhold
-
Energi pr. person:600 Kcal
-
Fedt:11 %
-
Protein:23 %
-
Kulhydrat:66 %
Sådan gør du
Vend kødet let i mel krydret med salt og peber, ryst overflødigt mel af, steg kødet gyldent i olie og tag det op.
Steg derefter løg, hvidløg, peberfrugt og gulerødder, til peberfrugterne er bløde. Tilsæt svinekød, ananas samt sukkerærter.
Rør bouillon, tomatsauce, vineddike, sukker og soya sammen, hæld blandingen i gryden og lad det hele snurre, til kød og grønt lige netop er mørt.
Smag til med masser af koriander og servér med kogte ægnudler.