Skinkeschnitzler med grapesalat
SPONSORERET indhold

Skinkeschnitzler med grapesalat

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Skinkeschnitzlerne bliver nye og spændende, når du varierer tilbehøret. Her serverer vi en grapesalat, der gør retten frisk og anderledes.

Af: Karen Hare/Bente Nissen Lundsgaard Foto: Mikkel Adsbøl
09. dec. 2013 | Opskrift | Hjemmet
4 personer

Ingredienser

Arbejdstid: 20 min.
Koge/stegetid: 12 min.
4 skinkeschnitzler
salt og peber
1 spsk. olie
2 spsk. oystersovs eller sojasovs
Endvidere:
2 røde grapefrugter
1 romainesalat
Tilbehør: ris med hakket persille og sød chilisovs

  1. Sæt risen over at koge.
  2. Skær skallen og den hvide hinde af grapefrugterne. Skær fileterne ud, og gem dem. Pres saften ud af de tomme hinder, og gem også den.
  3. Snit salaten (de inderste blade kan bruges hele). Fordél salaten på et fad, og dryp med grapesaft.
  4. Krydr schnitzlerne med salt og peber og brun dem på en varm pande med olie. Skru lidt ned og steg dem ved jævn varme 1-2 min. på hver side. Dryp oystersovs over kødet, mens det kort steges videre.
  5. Fordel kødet på fadet og pynt med grapefileter.
  6. Servér med kogte ris pyntet med hakket persille og giv sød chilisovs til.