Ingredienser
Arbejdstid: 25 min.
Stegetid: 6-8 min.
Ikke fryse-egnet
Ingredienser:
4 store skiver lyst brød, gerne daggammelt
2 æg
2 dl mælk
3 spsk hakkede krydderurter (f.eks. persille, purløg, oregano)
25 g parmesanost (revet)
salt og peber
6 skiver bacon
4 sprøde salatblade
2 store tomater (eller 4 cocktailtomater)
25 g smør (eller olivenolie)
6-8 tandstikkere
- Pisk æg og mælk sammen med krydderurter, parmesanost, salt og peber.
- Læg brødskiverne i et dybt fad og hæld æggemassen over. Lad dem opsuge alt – vend dem en gang undervejs.
- Steg baconskiverne sprøde på en tør pande og dryp dem af på et stykke køkkenrulle.
- Skyl og slyng salatbladene og skær tomaterne i skiver.
- Steg brødskiverne gyldne på en varm pande med smør eller olie 3-4 min. på hver side.
- Læg dem sammen med tomat, salat og bacon og del hver sandwich i 3-4 stykker. Stik en tandstikker i hver.