Giv et blad i julegave. Eller forkæl dig selv med en skøn julegave. Priser fra 149 kr.

Små krydderurterpandekager med stenbidderrogn
Foto: Martin Dyrløv

Små krydderurterpandekager med stenbidderrogn - opskrift fra Hjemmet

Små krydderurterpandekager med stenbidderrogn

Servér de små, lækre pandekager som forret eller en frokostret. De er også lækre til en buffet. Anret da pandekagerne i et varmt fad, og servér toppingen i skåle ved siden af.

plate 2 personer
printer Print

Arbejdstid: 30 min.
Bagetid: 8-10 min.
Pandekager:
1¼ dl ­hvedemel
½ tsk. ­bagepulver
1¼ dl ­kærnemælk (eller sødmælk)
1 æg
¼ tsk. salt
friskkværnet sort peber
1 dl friske ­krydderurter (f.eks. dild, purløg, ­persille og kørvel)
15 g smør (til stegning)
Topping:
1 lille rødløg
125-150 g stenbiderrogn (renset)
1 dl cremefraiche (18% eller 38%)
dild (eller purløg)

  1. Pandekager:
  2. Sigt mel og bagepulver i en skål, og pisk kærnemælk i, til det er uden klumper. Pisk ægget i, og tilsæt salt, peber og hakkede krydderurter.
  3. Bag dejen til 8-10 små pandekager på en middelvarm pande med lidt smør. Brug ca. 2 spsk. dej pr. pandekage, og bag dem i ca. 2 min. på hver side. Brug evt. en blinispande eller en spejlægspande.
  4. Anret de lune pandekager med fintsnittet/finthakket rødløg, frisk stenbiderrogn, cremefraiche og grønt drys.
Se, hvad vi ellers skriver om: Fisk og Tilbehør