Dans dig glad til ALT for damernes årlige danse-event i København

Foto: Henrik Freek Christensen

Små lækre brombærtærter

Det er brombærtid og i skoven kan du finde masser af vilde brombær lige nu. Brug dem til at lave disse formidable små tærter...


Tid: 60 minutter (inkl. de 30 minutter, dejen skal hvile i køleskabet).  

Mørdej: 
25 g flormelis
150 g hvedemel 
100 g blødt smør
1 æggeblomme

Fyld: 
2 ½ dl piskefløde
1 stang vanilje
2 spsk. sukker
250 g friske brombær

1. Bland flormelis og mel i en skål, og smuldr smørret heri. Saml dejen med æggeblommen, og sæt dejen koldt i ½ time. 
2. Del dejen i fire, og rul hvert stykke ud på et meldrysset bord, så det passer til bunden af en portionstærteform på ca. 10 cm diameter. Læg dejen i de smurte forme, og bag dem i forvarmet ovn ved 200 grader i ca. 10 minutter. Afkøl bundene.
3. Pisk fløden til skum. Flæk vaniljestangen, og skrab kornene ud. Rør sukker og vaniljekorn i flødeskummet, og pisk chantilly-cremen yderligere et øjeblik. 
4. Fordel chantilly-cremen på de afkølede bunde, og pynt med friske brombær. Server straks.  

Tip: Tærten kan også tilberedes i en stor tærteform på ca. 25 cm diameter. 

Tip: Mørdejen kan tilberedes og bages i forvejen. Derefter tager det ikke lang tid at lave tærterne.

► SE OGSÅ: Solbærmuffins med hvid chokolade
► SE OGSÅ: Nutella cookies med mandler
► SE OGSÅ: Teboller med chokolade fra Emmerys

Se, hvad vi ellers skriver om: Brombær og Tærte