Tærter med friske bær
SPONSORERET indhold

Små sprøde tærter med friske bær

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Det ser fint ud med mange små tærter, men har du ikke små tærteforme, kan du sagtens bruge én stor på ca. 20 cm i diameter. Overskydende dej bages som småkager, evt. tilsat kanel eller lakridspulver.

Foto: Katrine Tuborgh
06. maj. 2016 | Opskrift | ALT for damerne
6 små eller 1 stor tærte

Ingredienser

Af Katrine Tuborgh

Dej:
100 g blandede nødder (f.eks. mandler, hassel-nødder eller macadamianødder)
30 g kokosflager eller groft kokosmel
1 dl palmesukker
korn af ½ vaniljestang eller 1 tsk vaniljepulver uden sukker
50 g fedtreduceret ­mandelmel
1 nip salt
80 g smeltet let afkølet kokosolie eller klaret smør
1 æg
frysetørret frugtkrymmel, f.eks. hindbær, solbær eller jordbær

Creme:
1-2 dåser kokosmælk
korn fra 1 vaniljestang
3 æggehvider
(evt. ­pasteuriserede)
3 spsk agavesirup, honning ­eller daddelsød efter behov

Sådan gør du

Dej: Blend alle de tørre ingredienser fint. Tilsæt fedtstof, og smuldr dejen godt sammen. Saml til sidst dejen med et æg, og sæt den på køl i 15 minutter. Tænd ovnen på 150 grader. Fordel dejen i 6-8 små forme eller én stor. Bag tærterne i 20-30 minutter, eller til de er lysebrune. Vip eventuelt én af dem ud, og se, om de er blevet lysebrune på undersiden. Måske skal de tages ud af formen halvvejs og bages færdigt omvendt.

Creme: Hæld den flydende del fra kokosmælken. Smid den ikke ud, for den kan fryses og bruges i en smoothie eller suppe på et andet tidspunkt. Pisk kokosflødeskum sammen med vaniljekort og agavesirup, honning eller daddelsød til en ensartet mousse i en skål. Pisk så æggehviderne stive, og vend den forsigtigt i kokosmassen. Smag til med sødt. Lad gerne moussen stivne et par timer før brug, evt. i en sprøjtepose eller plastikpose egnet til fødevarer. Fordel creme og bær i de afkølede tærtebunde, og pynt med frysetørret frugtkrymmel og evt. spiselige blomster.