Ingredienser
Arbejdstid: 45 min. (+ optænding af bål eller grill)
Hævetid: ca. 1 time
Bage/stegetid: ca. 30 min.
Ikke fryse-egnede
3 dl lunkent vand
25 g gær
2 tsk groft salt
200 g fuldkornsmel
ca. 300 g hvedemel
75 g smør (blødt)
10 grillpølser
Tilbehør: tomatketchup og sennep
- Rør gæren ud i vandet. Tilsæt salt, fuldkornsmel og gradvist hvedemel. Ælt dejen godt. Lad den hæve i ca. 30 min. Afbark 10 pinde og smør dem med smør. Pindene skal være mindst lige så tykke som grillpølserne.
- Tril dejen ud i 10 tynde pølser og sno hver i et tyndt lag omkring en pind. Lad dejen efterhæve på pindene i ca. 20 min. Bag brødene over gløderne på bålet i 20-30 min., til de er gennembagte og gyldne hele vejen rundt.
- Grill pølserne på alle sider ved middel varme på en grillrist over gløder i et bål eller på en havegrill, til de er gennemvarme. Tag snobrødene af pindene og kom en pølse ind i hver. Spis dem evt. med ketchup og sennep.