Opskrift på brød med sød kartoffel og gedeost
SPONSORERET indhold

Sød kartoffel på brød med gedeost og persille

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Af: Louise Bruun Foto: Frederikke Heiberg
12. nov. 2010 | Opskrift | ALT for damerne
4

Ingredienser

4 stk tyndt skåret groft brød (ikke rugbrød)
2 søde kartofler
100 ml creme fraiche, 18%
100 g gedefeta (evt Kirk´s gedefeta)
græskarkerner
1 medium stærk chili – finthakket
1 spsk olivenolie
2 spsk finthakket bredbladet persille
1 fed hvidløg - hakket
havsalt.

Sådan gør du

Bag de søde kartofler hele i ovnen i ca. 35 minutter på 200 grader. De sidste 5 min. lægger du i brødskiverne med ind i ovnen, så de letristes.

Tag brød og kartofler ud. Smør hvert stykke brød med cremefraiche og skær kartoflerne i skiver. Læg de søde kartoffelskiver ovenpå brødet med cremefraiche. Smuldr gedefeta hen over og kom græskarkernerne og den finthakkede chili på.

Sæt dem tilbage i ovnen og bag videre i ca. 20 min. eller indtil de tager farve.

Bland olivenolie med hvidløg, havsalt og persille og pensl straks brødskriverne med olien, når brødene kommer ud af ovnen. Spis straks.