Ingredienser
½ l vand
12 g gær (ca. ¼ pakke)
1 tsk. salt
evt. 3-4 spsk. yoghurt (eller skyr/cremefraiche eller andet surmælksprodukt)
400 g hvedemel
150 g groft mel (f.eks. grahamsmel)
100 g havregryn (eller hirseflager)
Sådan bager du koldhævede boller:
- 1. dag: Kom vand, gær og salt i en skål, og rør med en ske, til gæren er opløst. Rør derefter surmælksprodukt i, hvis du har en rest.
- Rør de 2 meltyper og havregryn i dejen (nøjes med 600 g, hvis du har blandet surmælksprodukt i), og bland godt. Dejen skal være klistret.
- Sæt dejen i køleskabet i en stor skål med tætsluttende låg.
- 2. dag:Sæt dejen i 12 klumper på en bageplade med bagepapir vha. af 2 skeer. Lad dem efterhæve, mens ovnen varmer op til 225 grader.
- Bag bollerne gyldne i ca. 20 min. De er færdige, når de lyder hule, når man banker dem i bunden.