Dans dig glad til ALT for damernes årlige danse-event i København

Sommersalat opskrift med hvidkål og bacon
Foto: Line Thit Klein Sommersalat med hvidkål og bacon

Sommersalat opskrift med hvidkål og bacon

Sommersalat med hvidkål og bacon

4
Print

125 g bacon
½ dl piskefløde
2 spsk friskrevet peberrod
½ citron
salt og sort peber
1 sommerhvidkål eller spidskål
75 g parmesan

Sådan laver du sommersalat

1. Steg baconen sprød, og læg den over på køkkenrulle.

2. Bland fløde, peberrod og saften af citronen i bunden af en stor skål. Smag til med salt.

3. Snit kålen fint, og kom det i skålen med dressing i bunden. Vend det sammen. Brug en kartoffelskræller til at lave flager af parmesanosten, og kom dem over salaten. Knus baconen og vend i salaten sammen med masser af friskkværnet sort peber.

 



Tip

Salaten kan sagtens laves i forvejen. Gem parmesanflager og knust bacon i en beholder for sig, og drys dem over salaten i sidste øjeblik. På den måde er salaten også supernem at tage med ud i det fri.
Se, hvad vi ellers skriver om: Sommersalat, Sommer, Sommermad, Bacon, Sunde salater, Dansk mad, Frokost og Tilbehør