Sort bønne-dip
SPONSORERET indhold

Sort bønne-dip

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Det her er noget af det bedste, jeg ved. Jeg spiser dippen varm i tortillaer med ost og salsa, eller kold som her med chips og grønt.

Af: Louisa Lorang Foto: Anders Schønnemann
18. jun. 2014 | Opskrift | ALT for damerne
2-4

Ingredienser

1 lille hakket løg
en stor håndfuld koriander, stilkene heraf
2 spsk olivenolie
1 spsk smør
250 g kogte, sorte bønner
½ lime, saft heraf
1 tsk knust spidskommen
salt

Chips:
3 fuldkornstortillas
2-3 spsk olivenolie
salt

Topping:
resten af korianderen
bladselleristængler
limebåde

Sådan gør du

Sautér løg og hakkede korianderstilke i olie og smør på en varm pande. De skal ikke tage farve. Kom bønnerne på panden, og lad dem stege lidt. Tilsæt lime, spidskommen og salt. Varm godt igennem. Tilsæt gerne lidt kogende vand, hvis nødvendigt (bønnevand, hvis du selv har kogt bønnerne). Blend det hele, smag til, og køl dippen ned.

Klip tortillaer i stykker, bred dem ud på bagepapir på en bageplade, og dryp med olie og salt. Bag dem ved 175 grader i 5-7 min, eller til de er sprøde. Lad dem køle en smule. Servér dippen med chips, koriander, bladselleri og limebåde.


PRØV OGSÅ: Hornfisk med nye kartofler, spinat, hyld og rabarber