Spanske frikadeller med appelsinsalat
SPONSORERET indhold

Spanske frikadeller med appelsinsalat

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

En frisk og dejlig omgang spanske frikadeller, som både små og store vil få som favoritret.

Af: Karen Hare og Bente Nissen Lundsgaard Foto: Mikkel Adsbøl og Betina Hastoft
30. dec. 2013 | Opskrift | Hjemmet
4 personer

Ingredienser

Arbejdstid: 25 min.
Koge/stegetid: 10 min.
400 g hakket svinekød
salt og peber
1 lille løg
2 fed hvidløg
1 æg
1-1½ dl mælk
1½ dl brødkrumme/rasp
1-2 spsk. olivenolie
Appelsinsalat:
2 appelsiner
1 bundt bredbladet persille
½ rødløg
2 spsk. pinjekerner
evt. sorte oliven
1 spsk. olivenolie
2 tsk. hvidvinseddike
Tilbehør: fuldkornsflute

  1. Rør kød med 1 tsk. salt, peber, revet løg, presset hvidløg, æg, mælk og brødkrumme. Form små runde frikadeller og kog dem i letsaltet vand ca. 5 min. Afdryp dem i en sigte og brun dem på en pande med olivenolie.
  2. Skyl og nip persillen. Skær skræl og hinder af appelsinerne, og skær dem i skiver. Skær rødløg i tynde skiver. Anret med ristede pinjekerner og oliven. Dryp olie og eddike over og krydr med salt og peber. Servér frikadellerne med salat og flute.