Spinat-galette & nye gulerødder med knas
SPONSORERET indhold

Spinat-galette & nye gulerødder med knas

Tærte: De små spinat-galetter smager også skønt i madpakken dagen efter.

Foto: Columbus Leth
06. maj. 2015 | Opskrift | BoligLiv


SPINAT-GALETTER & NYE GULERØDDER MED KNAS

Tid: ca. 30 min. plus bagetid

(4 pers.)
75 g groft speltmel
175 g hvedemel
1 tsk. salt
100 g smør
2 spsk. koldt vand

Fyld:
200 g babyspinat
300 g kogte kartofler
150 g gedeost
salt og peber
4 kviste frisk rosmarin

Ovnbagte gulerødder:
1 bundt nye gulerødder
25 g hasselnødder
2 spsk. olivenolie
parmesanost
1 spsk. sorte sesamfrø

1. Kom alle ingredienserne til dejen i en foodprocessor, og kør til en samlet dej. Undgå at arbejde for meget med dejen. Har du ikke en foodprocessor, blandes ingredienserne hurtigt sammen i en skål.

2. Pak dejen i husholdningsfilm, og stil den køligt i 1 time. Tænd ovnen på 200 grader.

3. Del dejen i fire stykker, og rul hvert dejstykke ud mellem to stykker bagepapir til runde cirkler på ca. 15 cm diameter.

4. Skyl spinaten. Damp den et kort øjeblik i det vand, som hænger ved, og afdryp. Skær kartoflerne i skiver. Fordel kartofler, spinat og gedeost på galetterne, og krydr med salt, peber og hakket rosmarin. Fold kanterne op om fyldet, og bag tærterne i ca. 20 min.

5. Skrub gulerødderne, og læg dem i et ovnfast fad.

6. Hak nødderne, og drys over gulerødderne. Dryp med olie, og bag gulerødderne i den varme ovn i ca. 12 min., til de er møre. Drys med friskrevet parmesanost og sesamfrø, og server til galetterne.


► SE OGSÅ: Courgettepasta med basilikum, citronolie, parmesan og mandler

► SE OGSÅ: Edamame-salat med kammuslinger

► SE OGSÅ: Stegte nudler