dessert
SPONSORERET indhold

Sprød og sød: Blommedessert

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Af: Vibeke Lehn Foto: Nicolai Mørk
17. jul. 2013 | Opskrift | Fit living
4

Ingredienser

12 blommer
2 spsk rørsukker
1 tsk stødt kanel
lidt lagret balsamico
100 g revet rugbrød
2 spsk hakkede mandler
2 spsk rørsukker
20 g finthakket mørk chokolade 70-80%
2 dl skyr med rabarberhindbær eller neutral
mynte

Sådan gør du:

Flæk, udsten og læg blommerne på et stykke bagepapir med snitfladen opad. Drys med sukker og kanel, stænk lidt balsamico over og bag blommerne i ovnen ved 200° i 10-12 minutter. Lad blommerne afkøle.

Rist rugbrødet på en tør pande, til det begynder at blive sprødt. Tilsæt mandlerne og rist videre, til rugbrødskrummer og mandler er sprøde. Tag panden af varmen, rør sukkeret i og lad det smelte. Lad knaset afkøle helt, før chokoladen tilsættes. Du kan både bage blommerne og lave knaset i forvejen. Læg blommer, skyr og knas lagvis i glas og pynt med lidt mynte.

ENERGI PR. PERSON: 220 kcal, fedt 15%, protein 16%, kulhydrat 69%

Smag fuld skyr
Skyr er et fantastisk alternativ til yoghurt på grund af sit høje proteinindhold (8,5 g pr. 100 g), lavt fedtindhold (0,2 procent) og sit lave kalorieindhold (70 kcal pr. 100 g). Vælg mango, passion og ingefær eller hindbær, rabarber og vanilje.
Bæger med 250 g, Løgismose, 12 kr. hos Netto.